This page is in Danish
UNDERVISNING
Jeg tilbyder undervisning i saxofon på alle niveauer fra begynder til ekspert. Desuden undervisning i akkordspil (klaver) og musikteori der vedrører jazz improvisation. Musikproduktion i forbindelse med bl.a.sange, filmmusik og indblik i Protools. Undervisningen foregår i Nordsjælland eller Online. Skriv og hør nærmere til: thomashassc@gmail.com.
Saxofon
Jeg underviser på alle niveauer i saxofon lige fra begynder til konservatorie niveau. Jeg arbejder i Sorø Musiske Skole, Stevns Musikskole og er netop igen godkendt som censor ved de Danske Musikkonservatorier hvor jeg også har undervist. Som saxofonist er jeg aktiv professionelt udøvende og optræder med og udgiver løbende jazz musik på streaming tjenesterne.
Du kan også få indspillet dig selv i studie kvalitet til akkompagnement af mig eller til backing track. Improviserer du allerede kan vi tale om metode, ide-generering og sprog.
Akkordspil og musikteori
Ønsker du et større indblik i akkorder, becifringer og deres tilhørende skalaer kan jeg tilbyde dig undervisning på flere niveauer. Er det bare et nogenlunde overblik over de mest almindeligt kendte og brugte akkord rundgange, eller er det avanceret indblik i soli af saxofonister som Michael Brecker, Sonny Rollins eller Dexter Gordon kan jeg vise og fortælle dig hvordan det hænger sammen.
I den forbindelse bruger vi klaveret til at spille becifringer/voicings fra udvalgt musik. Lær at spille en jazzstandard og lignende.
Musikproduktion
Som komponist af musik til film, internationale TV serier og egne udgivelser af elektronisk musik har jeg oparbejdet et næsten symbiotisk forhold til DAW'en Protools. Man bruger ikke begrebet 'demo' i den branche, er i hvertfald min erfaring. Det skal bare lyde super professionelt fra start.
Lyd biblioteker eller hjemme samplede organiske sounds. Fra ide til strukturering af lyde, stilkendskab og koncept. Indspilning, overdubs og redigering og processering af audio. Jeg har brugt 1000'er af timer og kan helt sikkert inspirere dig.